Hos El Recycling arbejder vi også med et socialt formål, hvor vi hjælper mennesker med autisme, CSR jobs, flexjobbere og pensionister i beskæftigelse. Det giver mulighed for at få et selvstændigt liv med selvforsørgelse, et meningsfyldt arbejde, kolleger og social kontakt, samt trivsel og livsglæde.
Vi ønsker at medvirke til at forbedre mulighederne for job for udsatte mennesker gennem arbejdet her i virksomheden – både med logistik, teknik og salg/markedsføring. Derfor tilbyder vi beskæftigelsesforløb, hvor nogle af funktionerne i virksomhedsdriften indgår med opgaver, der passer individuelt.
Som samarbejdspartner og leverandør til El Recycling er din virksomhed med til at støtte dette formål og med til at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til et liv med beskæftigelse, selvstændighed og livskvalitet.
DEN GODE HISTORIE
Se med hvordan Andryi fra Ukraine har fundet en plads hos Elrecycling efter at have flygtet fra krigen i Ukraine. Vi tror på det bedste i folk og Andryi vidste sig at have et talent for at reparere elektronik er i dag en af vores bedste teknikere. Se med hvor Andryi fortæller om sin oplevelse og tag med på hans rejse hos Elrecycling.
FAKTA OM DEN SOCIALE BÆREDYGTIGHEDS
BEREGNER
VIRKSOMHEDENS EGNE TAL FOR CSR-ANSÆTTELSER
DE OFFENTLIGE INDTÆGTER VED SKAT
DE SPAREDE OFFENTLIGE YDELSER
DE SPAREDE UDGIFTER VED UDVALGTE SOCIALE UDFORDRINGER
3.946.816 KR I SAMFUNDSMÆSSING VÆRDI
El Recycling ApS har pr. august 2023 opregnet den sociale bæredygtighed af ansættelser af personer med forskellige udfordringer og som derfor ikke kan påtage sig fuldtidsjob i en dansk virksomhed. El Recycling ser det som en del af samfundsopgaven – udover forretningsgrundlaget at modtage og behandle e-skrot – at tilbyde jobmuligheder for netop denne gruppe. Den Sociale Bæredygtighedsberegner kvantificerer vores bidrag til den danske økonomi. Vores fokus på dette understøtter samtidig vores SDG-målsætning 4 og 10.
Beregneren er valideret af revisions- og konsulenthuset Deloitte og udarbejdet på baggrund af socialstyrelsens tal for de samfundsmæssige besparelser, der opnås, når tidligere kriminelle, langtidsledige mv. kommer i job.
Beregneren estimerer de kortsigtede effekter for den offentlige økonomi ved at beregne reducerede udgifter til overførselsindkomster og øgede skatteindtægter, udregnet med afsæt i gennemsnitsbetragtninger vedr. løn, ydelser og skat for en enlig person med en simpel økonom uden ligningsmæssige fradrag/indkomst.
Beregneren medtager desuden en række afledte effekter for den offentlige økonomi i form af reducerede samfundsudgifter til kriminalitet, stof- og misbrugsbehandling samt psykisk sygdom, baseret på gennemsnitsberegninger til borgere i målgruppen.